Hvad er peer-to-peer-lån?

Posted on

Hvad er peer-to-peer-lån?

Et peer-to-peer-lån er et lån, som en privatperson giver til en anden. Navnet kommer af det engelske ord peer, der på dansk betyder ligemand. Man låner altså penge af en, der er på lige fod med en selv. Nogle kalder det også for et p2p-lån.

I denne artikel gennemgår vi, hvad et peer-to-peer-lån er. Vi forklarer også, hvorfor de er blevet så populære, som de er. Der er også en række fordele og ulemper, som vi gennemgår i denne artikel. Til sidst kommer vi med forslag til, hvordan du ellers kan låne penge.

Hvordan foregår det?

Et peer-to-peer-lån minder på mange måder om et banklån. Man låner penge til at finansiere et bestemt projekt og betaler efterfølgende pengene løbende tilbage. Forskellen er, at peer-to-peer-lån finansieres af privatpersoner i stedet for banker.

Hvis man som privatperson har en stor opsparing, kan man låne sine penge ud til en anden privatperson eller virksomhed. Det minder altså lidt om, hvis man skulle låne penge til familie eller venner.

Peer-to-peer-lån finasieres ikke kun af én person. I stedet er der mange, der går sammen om at låne penge. Det kaldes crowdlending. Der findes mange forskellige crowdlending-platforme. Her kan man finde folk, der er interesserede i at investere i diverse projekter og privatpersoner.

En p2p-platform tilbyder en service, der matcher långiver med låntager. Så kan de, der ønsker at låne penge, finde folk, der vil og kan investere i lån til dem.

Hvorfor er de blevet så populære?

Flere og flere vælger at investere i crowdlending i dag. Det kan der være forskellige årsager til. En af grundene er helt sikkert de historisk lave renter på opsparinger i banker i dag. Når renten er lav, er der færre, der lader deres penge blive stående i banken.

I stedet går man ud og investerer dem i projekter. Pengene bliver især investeret, hvis man finder et projekt, man mener, vil give et bedre afkast end renterne fra banken.

Flere og flere benytter sig også af peer-to-peer-lån, fordi bankerne låner færre penge ud. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere påpasselige med, hvem de låner penge ud til. De låner sjældent penge ud til nyopstartede virksomheder, som virker usikre at investere i.

Læs også: Hvordan øger du chancen for at få et lån?

De seneste år er der kommet en større interesse for deleøkonomi. Det ser man i tiltag som Airbnb, Too Good To Go og Uber. Tankegangen er, at man skal benytte de ressourcer, der eksisterer i forvejen. Med et peer-to-peer-lån lånes pengene mellem privatpersoner uden, at en bank behøver være med ind over.

Hvorfor tage et peer-to-peer-lån?

Der kan være mange gode grunde til at tage et peer-to-peer-lån. Hvis banken ikke ser potentialet i ens projekt, kan det være, at andre privatpersoner gør. Du kan også tage et peer-to-peer-lån, hvis du ikke bliver vurderet som kreditværdig af banken. Så har du i stedet mulighed for at finde folk gennem p2p-platforme, der gerne vil investere i et lån til dig.

Læs også: Hvad er en kreditvurdering?

Du kan tage et peer-to-peer-lån, hvis du har en særlig idé, som du gerne vil have ført ud i livet. Det kan tit være rigtig godt for dig, som ikke har penge nok til at opstarte et projekt. Når din virksomhed senere kommer i gang og giver økonomisk afkast, betaler du dit lån ud.

Fordele ved peer-to-peer-lån

Der er mange fordele ved at optage et peer-to-peer-lån. For det første er stiftelsesomkostningerne tit lavere, end hvis man lånte penge i banken. Hvis du har en mindre virksomhed, du skal låne penge til, kan det være rart at spare de omkostninger.

En anden fordel er, at peer-to-peer-lån også tit er mere fleksible end traditionelle banklån. Det skyldes, at der er flere til at låne dig penge. De enkelte långivere tilbyder kun at låne dig det beløb, de har råd til. Hvis de samtidig tror på dit projekt, kan de gå med til bedre vilkår end dem, banken tilbyder.

Ulemper ved peer-to-peer-lån

Selvom peer-to-peer-lån for mange er en rigtig god mulighed, er der også nogle ulemper. Fordi lånet ikke gives af en enkelt person, kan det kræve tid at overtale flere til at investere.

Derudover er alle peer-to-peer-låneplatform forskellige med forskellige aftaler. Husk derfor både som långiver og låntager af et peer-to-peer-lån at sikre dig, at alt er i orden.

Hvor kan jeg ellers låne penge?

Der er dog mange andre måder at låne penge på end gennem peer-to-peer-lån. Hvis du føler dig mere sikker ved at låne på traditionel vis, er der også rig mulighed for det.

Du kan f.eks. ansøge om lån hos GOLoan. Her kan du låne op til 300.000 kr. til at finansiere dit projekt.

Du bestemmer helt selv lånebeløbet, og pengene betales tilbage i dit eget tempo. Du vælger nemlig selv løbetiden.

Læs også: Hvor lang er løbetiden på lån?

Overordnet set kan det være en god idé at låne med et peer-to-peer-lån. Især hvis du har en virksomhed, som banken tøver med at investere i. Men hvis du stadig har problemer med at få finansieret dit projekt, kan du altid se dine muligheder på GOLoan.dk. Se her, hvor nemt det er at ansøge.