Sådan vælger du det rigtige forbrugslån

Posted on

Sådan vælger du det rigtige forbrugslån

Der kan være mange årsager til at tage et forbrugslån. Måske mangler du penge til en ferie, eller også er din computer brændt sammen. Det kan dog være svært at finde det helt forbrugslån. Hos GOLoan gør vi vores bedste for at hjælpe dig. Læs artiklen og find ud af, hvilke tanker du bør gøre dig, når du skal vælge det rigtige forbrugslån.

Det er en jungle at finde det rigtige forbrugslån, når du mangler penge til et nyt TV, en ny bil eller noget tredje. Der er en hel masse ting, du skal være opmærksom på, og lånet skal passe til dine behov og din økonomi. I denne artikel har vi samlet alle de informationer, du har brug for, når du skal vælge det rigtige og bedste forbrugslån til netop dine behov.

Læs også: Hvad er forskellen på forbrugslån og kviklån?

Har du råd til at låne penge?

Det lyder måske skørt at spørge om, hvorvidt man har råd til at låne penge eller ej. Et lån jo er noget, man tager, fordi man skal bruge pengene til at betale for noget, man ikke har råd til. Men når du overvejer at optage et lån, skal du huske at tænke over, om du har råd til at betale pengene tilbage. Hvis du ikke kan det, risikerer du nemlig at ende i RKI (Ribers Kredit Information). Det er et register over dårlige betalere.

Læs også: Hvad er en kreditvurdering?

Når du skal betale dit lån tilbage, afdrager du hver måned med en ydelse. Størrelsen på ydelsen afhænger naturligvis af lånets størrelse. Et relativt stort lån kræver en større månedlig ydelse, mens ydelsen bliver lavere i takt med, at lånebeløbet falder. Ydelsen er noget, du skal have plads til i dit budget hver måned.

Læs også: Hvordan øger jeg chancen for at få et lån?

Er det billigste forbrugslån det bedste?

Spørgsmålet om, hvorvidt det billigste forbrugslån også er det bedste, er ikke et spørgsmål, der nødvendigvis giver et ja-/nej-svar. Du er selvfølgelig interesseret i at finde det lån med de bedste lånevilkår for dig. Men for at vurdere det, skal du se på mange ting – herunder renten, ÅOP’en, løbetiden og diverse gebyrer.

Hvis et lån har mange gebyrer (f.eks. et oprettelsesgebyr og månedlige gebyrer), stiger udgifterne til lånet. Ønsker du at betale mere af på lånet, end långiver ønsker, kan du gå efter et lån med en lidt højere rente men med en kortere løbetid. Nogle långivere tilbyder også, at du kan betale lånet ud når som helst. Det betyder, at hvis du pludselig har fået en sum penge, kan du komme af med lånet og dermed spare penge på renter og gebyrer.

Læs også: Hvilken gæld skal du afvikle først?

Lån kun det, du har brug for

Det kan være fristende at låne flere penge end det, man reelt har brug for, når man leder efter lån. Det giver en mulighed for at købe andet end det, man egentligt havde planlagt. Vi anbefaler ikke, at man tager et stort lån blot for at få en masse penge på kontoen.

Sæt dig i stedet ned og lav et budget over præcis det, lånet skal bruges til. Skal du have et bestemt TV, er prisen på det ret fast. I modsætning hertil kan prisen på f.eks. en renovering af huset ændre sig en del i takt med, at der kommer nye uforudsete udgifter.

Læs også om, hvordan du lægger et husholdningsbudget her.

Dit budget er afgørende for, hvor mange penge du skal ud og låne. Det er helt legitimt, hvis du f.eks. skal bygge nyt køkken, at du låner penge udover den pris, du har fået på køkkenet. Et håndværkertilbud er nemlig ikke altid retvisende.

Hvis du vælger at låne flere penge, end du oprindeligt regnede med at have brug for, er det vigtigt at tage stilling til, hvad disse penge skal gå til. Du kan overveje, om de skal bruges på yderligere forbrug, på tilbagebetaling, på uforudsete udgifter eller noget fjerde.

Lån uden at stille sikkerhed

Når du tager et forbrugslån, sker det typisk uden, at du skal stille sikkerhed for lånet. Låner du penge i banken til en bolig eller en ny bil, er det meget normalt, at de stiller sikkerhed i det, du køber. Det gør de i tilfælde af, at du ikke kan betale lånet tilbage. På den måde kan de f.eks. gøre udlæg i dit hus, så de alligevel kan få deres penge.

For nogle lån giver det mening at stille sikkerhed. Men tager du et forbrugslån, skal du som hovedregel holde dig fra at stille sikkerhed for lånet. Et udlæg i f.eks. din bil kan være en dyr fornøjelse, hvis du oprindeligt havde lånt penge til et nyt fjernsyn.

Vælg det rigtige lån

Vi har været igennem nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når du skal vælge det rigtige forbrugslån. I næste afsnit ser vi nærmere på det økonomiske aspekt ved lånet – prisen.

Først vil vi dog lige gennemgå noget af det, du kan overveje, når du skal vælge det rigtige lån. Sørg for at holde hovedet koldt, når du gennemgår de mange forskellige lånemuligheder. Vær også opmærksom på de mange forskellige variable, der gør sig gældende, når du skal optage dit lån. Hvis du ikke har pengene til at betale det tilbage, kan du hurtigt ende i en situation uden mulighed for at komme af med din gæld igen.

Overvej følgende:

  • Hvem udbyder lånet?
  • Benytter de NemID til at verificere dig?
  • Er det et reelt firma?
  • Hvordan ser deres TrustPilot-score ud?

Læs også: Bør du samle dine lån?

Se på ÅOP

Når du ser på et låns ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent), får du en indikator på, om de lån, du undersøger, er billige eller dyre. Tallet fortæller dig, hvor meget i forhold til det lånte beløb, du skal betale tilbage om året. Vi anbefaler også, at du især sammenligner lån, når du optager forbrugslån, fordi markedet er så stort og dermed hurtigt bliver uoverskueligt.

Læs også: Hvad er ÅOP?

ÅOP er den reelle pris, du betaler for dit lån. Hvis ÅOP’en er høj, kan renten dog sagtens være lav. Det vil blot betyde, at der gemmer sig en række gebyrer under overfladen, som kan koste dig en masse penge. Er renten derimod høj, kan der være færre gebyrer, der påvirker ÅOP’en.

Når du sammenligner lån på baggrund af deres ÅOP, får du et retvisende billede af de to lån. Sørg for, at løbetiden på lånene, du sammenligner, er den samme. Hvis løbetiden på et lån er på seks måneder, mens den på et andet er på 12 måneder, får du ikke et retvisende billede af de reelle udgifter, du kommer til at betale tilbage.

Lån aldrig penge til at betale gæld med

Hvis du før har optaget forbrugslån og nu står i en situation, hvor du ikke kan betale dine afdrag, skal du aldrig optage ny gæld for at afbetale den gamle. Det vil ende i en ond spiral, hvor du blot optager ny gæld for at afvikle ældre gæld. Det vil også betyde øgede renteudgifter til lån, som du måske slet ikke havde behøvet i første omgang. Vi anbefaler derfor, at du i stedet tager en snak med en rådgiver og evt. overvejer et samlelån, der kan give dig mere ro omkring økonomien.

Saml dine lån

Har du tidligere været ude og optage flere lån, kan det være en god idé at samle dine små lån til et stort lån. Hvis du f.eks. afdrager på 17 mindre lån, betaler du en masse renter, som du kan spare ved at samle dine lån.

Udover det, vil det også give dig ro og stabilitet i økonomien, at du kun skal lave en afbetaling om måneden i stedet for 17.

Læs også Forbrugerrådet Tænks guide til forbrugslån her.

Læs også: Sådan gennemskuer du prisen på et lån.